Jan Jensen

Billedkunstneren Jan Jensen, der var én af de stærke drivkræfter i kunstnergruppen FLASH, har ikke udstillet sin kunst på Fyn i de sidste 10 år. Ja, stort set har han i den periode ikke udstillet overhovedet.  I selvvalgt isolation og fordybelse på Baaring Gl. Mejeri har han udviklet et helt nyt og unikt skulptursprog. En imponerende og tidskrævende finurlighed imod tidens hurtigløbende strømninger er blevet kendetegnet for både hans malerier og skulpturer.

Leo Tandrup skriver i Moderne Danske kunstværker om Jan Jensens maleri Balkanibal:

“I sofakrogen bliver det svært at guffe fastelavnsbollen, fyldt med fløde, gul crème og den gelastinestivede jordbærmarmelade færdig, hvis man konfronteres med Jan Jensens Balkanibal. Scenen er en forladt flygtningelejr i Blace i Makedonien, tæt ved den jugoslaviske grænse, hvor 40.000 flygtninge fra krigens rædsler klumpede sammen ét langt, frygtsomt øjeblik i deres liv: med tid til angst og bekymring efter flugten. Hvad skal der blive af os? Hvor skal vi nu hen? Får vi nogensinde vore hjem tilbage? ………….

Balkanibal

Balkanibal. Maleri (150x120cm) Akryl på plade. År 2000

Forfatteren Rolf Dorset skriver bl.a. i sin for nylig udkomne bog: JAN JENSEN –en maler til tiden:

Den uhyre tidskrævende, komplicerede teknik, Jan successivt har udviklet gennem årene på det maleriske og skulpturelle felt, har ført ham ind i en ensom skabelsesproces derude på landet i det nedlagte mejeri.
Hans kunst er  ”aristokratisk”. Som fordums aristokrati har han – mere korrekt: har han skaffet sig – tid og plads til at gøre nøjagtig hvad han selv vil, og selvom hans malerier og skulpturer er umiddelbart smukke, ofte betagende, og giver enhver, der blot kaster et blik på dem, en æstetisk tilfredsstillelse, forudsætter de for at give deres indhold fra sig den tidligere omtalte ”meditative fordybelse”, som må siges at være forbeholdt de få at nå ind til.
Forsøger man at gå ind i en sådan fordybelse, kald den for min skyld gerne meditativ, medoplever i hvert fald jeg en snart dynamisk, nærmest eksplosiv kraftudfoldelse snart sfærisk harmoni – ofte i samspil – som verdener, vi på den ene side er gået – slynget – ud af, på den anden søger at blive en saligt hvilende del af. Begge dele, udfoldelsen og hvilen, nødvendige for den menneskelige eksistens, hvis livet skal have værdi. Men med til oplevelsen hører, at hverken dynamikken eller harmonien udgår fra mennesket selv, de har, fortæller billederne mig, deres ophav i langt mere omfattende bevidstheder, netop dem som kunstneren, hvis skygge på flere malerier strækker sig mod de kosmiske dybder, både søger at nå og virke som medskabende redskab for.